Summer break | New start

Happy “Kajamber” (Kajak+camper) i den svenske skærgård.

Det er blevet til en noget længere sommerpause end det egentlig var tænkt.

Den primære årsag har været at der er sket en del ting på den private front, som jeg lige har skulle tackle og finde den rette vej videre fra. jeg har heldigvis haft de fineste mennesker omkring mig, så kan allerede nu sige, at jeg er godt på vej imod en ny og spændende fremtid.

Jeg tror faktisk på, at det er sundt engang imellem at blive trukket lidt op med roden, få rusket den gamle jord af og tilføjet nyt som man kan vokse videre ud fra.

Derudover har jeg haft lidt tekniske problemer med hjemmesiden som har resulteret i at siden har været nede for en kortere periode….Menneskelige fejl sker jo af og til.

Men det skal naturligvis ikke afholde mig fra at se lidt tilbage på de fine glimt som sommeren trods alt har budt på.

Weekend trip til Helsinki inkl massevis af fine mønstre, fredags cocktail på The Cock, masser af lakrids og lidt sauna. Yes…!

En hel del pendling imellem Oslo og DK, men heldigvis med det vigtige formål at få bo og jobsituation på plads! Når man så kan “mellemlande” i Gøteborg og gøre sig et par gode billige handler, er det jo ikke helt skidt.

Og naturligvis stille og rolig dansk sommer når den er aller bedst, med hylleblomstsaft, jordbær, bare fødder i græs og sol og strand.

 

 

Continue Reading

Good Read | Linn Ullmann

De Urolige

Min absolutte yndlingsforfatter Lige nu og forfatter til dette års sommerbog er den norske forfatter Linn Ullmann. Jeg har lyttet til hendes to romaner Det dyrebare og Et velsignet barn som lydbøger, så da jeg så hendes nyeste udgivelse De Urolige og ikke mindst det fine omslag designet af Egil Haraldsen & Ellen Lindeberg var jeg nødt til at eje den. Hun skriver så fantastisk smukt og levende i denne selvbiografiske fortælling at man lader sig rive med og har svært ved at lægge den fra sig igen.

Nu er bogen i denne udgave naturligvis på forfatterens originalsprog hvilket giver det en ekstra dimension. Jeg kan i virkeligheden ret godt lide at læse norske tekster, da sproget på en måde er mere finurligt og livligt i forhold til den danske. Jeg skal desuden have trænet mit norske grammatik, så ser det både som en træning og sommerhygge i en og samme pakke. Så bliver det vidst ikke meget bedre.

 

 

Continue Reading

Getaway | Vilnius

Elsker overraskelser, især når de indeholder rejser. Denne gang lykkedes det faktisk næsten at holde destinationen hemmelig helt til afgang, kun afsløret af en lille update på en telefon. Destinationen blevVilnius, og dermed kunne vi fuldende den “baltiske” tour.
Jeg nåede lige at få googlet et par spisesteder/ølsteder og enkelte seværdigheder inden afgang, men besluttede at tage tingene lidt som de kom.
Vi ankom fredag eftermiddag og checkede ind på vores hotel, som lå i centrum af den gamle by.
Vejret var perfekt, så vi besluttede at gå en tur og finde et sted at spise aftensmad.
Der var kulturnat og masser af mennesker i byen. Vi tog en øl på Alaus Biblioteca, som havde et udemærket øludvalg og den fineste indretning med bøger og antikviteter. Jeg var især ret vild med de fine skolestole, med plads til bøger i stoleryggen.

Vi tog videre til Bistro18, et fint lille fransk sted, hvor menuen stod på dorade og vin.
Ingen fredag uden fredagscocktails og vi nød vores på det gennemførte Lokstauk Speakeasy. Her fik jeg en bathtub gin
Serveret i ja, et lille badekar. Aldeles fremragende.

Uzupis

Lørdag stod på shopping og sightseeing, så vi startede med en kaffe og en gåtur til Uzupis.

Uzupis betyder “På den anden side af floden” og man skal passere en af de mange fine broer fra den gamle by i Vilnius for at komme dertil. Jeg havde hørt at det var muligt at få et stempel i sit pas fra bydelen, hvilket vi naturligvis var nødt til at opspore. Desværre fik undertegnede kolde fødder i forhold til at få et “underligt” stempel i mit pas, så vi droppede jagten til sidst. Uzupis er en selvstændig stat i Vilnius med dertilhørende egen forfatning. Denne forfatning indeholder bl.a flere spøjse punkter som #13 “En kat har ikke pligt til at elske sin ejer, men den skal hjælp til i nødens stund”.
Havde nok troet at bydelen ville være endnu mere Christiania-agtig end som så, men der var nogle ret hyggelige cafeer og graffiti statements.

Vi tog tilbage til den gamle by, hvor der var marked og masser af fine boder med lokalt nips. Her tog vi en tur op i det fine klikketårn/krudttårn som havde en fin udsigt over byen.
Vi spiste frokost/tapas på Craft/Draft som bla bød på griseøre!! marineret i chili. Ikke min kop te. Litauerne er generelt meget glade for indmad, hvilket man lige skal være opmærksom på.

Efter en middagslur tog vi sydpå og fandt det hyggelige spisested Salus, som havde perfekt udeservering.
Vi gik en lang tur rundt i byen og så på de fine huse og luftballoner!! inden vi endte hos Prohibicija, som bød på hyggelig sommeraften med balkanmusik. Rigtig hyggeligt sted, der består af en sammenslutning af kreative iværksættere med koncert/øl/spisested samlet i ét.

Sightseeing Søndag

Søndag startede sløvt med sen morgenmad på hotellet. Herefter tog vi turen op til slotstårnet der er et af byens varetegn. Normalt er der en hejsebane derop men den var desværre lukket. Til stor ærgerelse for undertegnede.
Vi tog derefter videre til et stormagasin i håb om lidt søndagsshopping, hvilket desværre var noget af en skuffelse. Man skal generelt ikke tage til de baltiske lande i håb om billig shopping.

Vi sluttede dagen og turen af med aftensmad på det hippe sted Kitchen. Her var vi heldige at få bord på deres lille balkon med udsigt til rådhuset og pladsen rundt om.
Vi spiste lidt tapas og grillet fisk og nød lidt bobler i solen med byens summen nedenfor.
Vi skulle tidligt op og med et morgenfly så besluttede at tage tilbage til hotellet umiddelbart derefter.

Vilnius er en rigtig fin lille by, hvor især den gamle bydel fungerer rigtigt godt.

Her er der en god balance imellem lokale og turister og rigtig mange fine spisesteder og cafeer. Arkitekturen er, som de to øvrige baltiske hovedstæder, virkelig fin og velholdt og der er tilpas meget at se til at få en weekend til at gå. Shoppingmulighederne er dog begrænsede, så tag afsted for at nyde kulturen, byens historie og det fine udvalg af hyggelige spisesteder.

 

 

Continue Reading
1 2 3 36